3 måder at genbruge på

estudioandre

Genbrugsbutik
dsfv2

Er du allerede godt i gang med at prøve at leve et mere klimavenligt liv? Så har du sikkert foretaget nogle forskellige forandringer, såsom at sortere affald, mindske dit madspild og generelt prøve at undgå emballage. Det kan også være at du har lavet endnu større forandringer, såsom at spise mindre kød eller helt har droppet kødet og andre miljøbelastende fødevarer. Men hvad mere kan man gøre. 

Stakke af bøger

Køb flot genbrugstøj

Nogle af de andre ting man kan kaste sig over er forskellige former for genbrug. Faktisk kan man genbruge og købe genbrugsvarer indenfor stort set alle kategorier. De fleste ved at man sagtens kan købe brugt tøj. I takt med det øgede fokus på at leve bæredygtigt er det også blevet muligt at købe lækkert brugt tøj. Du skal ikke længere ned i en gammeldags røde kors genbrugsbutik, men der findes faktisk rigtig mange flotte butikker med brugt tøj. Ja nogle gange er det egentlig helt nyt, men var blot et fejlkøb for den originale køber. 

Få gavn af andres gode bøger  

Men du kan også genbruge andre lidt mindre ting. For eksempel kan du købe brugte bøger. Det er sjældent at man læser en bog mere end én gang, med mindre den er helt exceptionelt god. Derfor ender bøger også blot med at optage en hel masse plads. Af den grund vælger mange at sælge deres brugte bøger. På denne måde kan du forholdsvis billigt anskaffe dig nye bøger. Køber man nye bøger bliver dette hurtigt en dyr affære, så der er faktisk ret mange penge at spare ved at købe brugt. I og med at bøgerne er billigere, så er man måske også mere villig til at tage nogle chancer med hvilke typer af bøger man køber. På den måde kan man udvide sin horisont og måske opdage nye genrer eller forfattere. Oven i det kommer den gode samvittighed overfor miljøet og klimaet. 

Kvinde syr tøj

Giv dine gamle ting nyt liv 

En sidste genbrugstanke man kan prøve at implementere i ens sind og hverdag, er tanken om at genbruge de ting man allerede selv ejer. Over tid bliver de fleste lidt trætte af noget af deres tøj eller nogle af deres ting. Man trænger til forandring. Men i stedet for blot at smide ting ud, som faktisk intet fejle, hvorfor så ikke prøve at give det nyt liv? Det sofabord du er træt af, kan det males? Kan tøjet farves til en ny farve eller syes om?